Henrik Ibsens skrifter

Jeg havde igår ved modtagelsen af herr ​kammerherrens meget ærede skrivelse den fornøjelse at se at direktionens mening om ​rollebesætningen i mit stykke i de fleste punkter falder sammen med hvad jeg havde tænkt mig. Nogle afvigelser findes dog, og disse vil erfares af nedenstående forslag, som jeg herved tillader mig at fremsætte til nærmere overvejelse: Bernick, herr Gundersen. – Fru Bernick, frøken ​Nelsen. – Olaf, frøken Gjems. – Frøken Bernick, fru Gundersen. – Johan Tønnesen, herr Reimers. – Frøken Hessel, fru ​Wolff. – Hilmar Tønnesen, herr ​Isachsen. – Adjunkt Rørlund, herr ​Clausen. – Grosserer Rummel, herr Selmer. – Kbmd Vigeland, herr Hans Brun eller herr Hammer. – Kbmd: Sandstad, herr Abelsted eller herr Bucher. – Dina Dorf, fru ​Juel. – Fuldm: Krap, herr ​Nielsen. – Skibsbygger Aune, herr Johannes Brun. – Fru Rummel, frøken Parelius. – Fru Holt, fru Selmer. – Fru Lynge, fru Døvle . –

Det vilde blive for vidtløftigt skriftlig at motivere hver enkelt af disse afvigelser; jeg skal derfor indskrænke mig til at bemærke at det særlig forekommer mig af vigtighed at Aune bliver spillet af Johannes Brun, medens det på den anden side formenes at være tvivlsomt hvorvidt han måtte passe i Hilmar Tønnesens rolle. Herr Isachsen vilde i mange henseender, navnlig i det ydre, passe bedre for Bernick end herr Gundersen; men jeg frygter for at han vilde komme til at drive karakteren over i det unaturlige og derved virke frastødende. Forresten er det for mig her på ​frastand umuligt at fremsætte nogen ganske bestemt formening om alle rollebesætningens enkeltheder og beder derfor direktionen handle efter bedste skøn. ​At Johannes Brun sætter stykket i scene er vistnok den bedste udvej, som for tiden haves. Særligt må jeg imidlertid anholde om at det bliver herr Brun pålagt nøje at påse at rollerne fra først af bliver godt lærte, da ellers et forsvarligt ​sammenspil i dette stykke er umuligt. Jeg tillader mig derhos at anmode om at foredragets tempo helt igennem, og naturligvis især i de stærkt bevægede scener, må blive taget noget raskere og livligere end sædvanligt ved Kristiania theater. Grupperinger og stillinger håber jeg bliver skænket den tilbørlige opmærksomhed. Al opmarscheren af de handlende personer i forgrunden bør undgåes, de indbyrdes stillinger veksles så ofte det falder naturligt; overhovedet, hver scene og hvert billede bør så vidt muligt være en afspejling af virkeligheden. Det kunde for ubetænksomme skuespillere ligge nær til at ville karrikere visse af stykkets personer. Det er mit håb at sådant ikke finder sted; jævn ​natursandhed på alle punkter er det jeg helst vilde have.

Jeg er direktionen særdeles forbunden fordi den har ​standset opførelserne i Møllergaden; imorgen skriver jeg til advokat ​Stang med anmodning om at drage herr Key til ansvar efter ​loven.

Af aviserne ser jeg at Johannes Brun er syg. Skulde hans ​utjenestdygtighed imod forhåbning vedvare i længere tid og direktionen ikke fandt det ønskeligt at udsætte stykkets opførelse så længe, så måtte vel herr Isachsen overtage Aunes rolle og Hilmar Tønnesen kunde da muligens gives til Herr Hammer. Eller Bernick spilles af Isachsen og Aune af Gundersen? Heri som i alt øvrigt får naturligvis direktionen handle efter behag.

Ifølge herr kammerherrens anmodning tillader jeg mig at meddele at min norske kommissionær er boghandler Nils Lund i Kristiania og at denne har min fuldmagt i alle forretningsanliggender dersteds.